2,919 words
English original here
Forfatterens Note:
Det følgende essay er en omarbejdelse af to tidligere essays, der bliver gengivet i min kommende bog, New Right vs. Old Right. Jeg udgiver dette essay nu, da det kan ses som en efterfølger til mit seneste essay “Premature Populism.”
Hvad angår spørgsmålet om vold, bør vi nationalister kræve både moralsk styrke og intellektuel klarhed fra vores ledere.
Det Falske Spørgsmål om Vold
Disse overvejelser om vold blev fremprovokeret af to begivenheder i januar 2011. Først var der det helt igennem fabrikerede forsøg på at knytte American Renaissance sammen med Jareds Lee Loughners masseskydning i Tuscon, Arizona d. 8. januar.. Den anden falske beskyldning var det lige så grundløse forsøg på at knytte Harold Covingtons ”Northwest Front” sammen med bomben, der var placeret langs ruten ved Martin Luther King Day-paraden i Spokane, Washington d. 17. januar. Bomben blev sikkert desarmeret og Kevin Harpham, som ikke havde nogen tilknytning til Covington, blev til sidst anholdt og dømt.
Jared Taylor svar til angrebet på American Renaissance var helt på sin plads. Han påpegede, at det ingen forbindelse havde til virkeligheden, og at omtalen af American Renaissance var forkert. Det var også passende for Harold Covington at reagere på de forsøg, der blev gjort for at tilsvine ham.
Men jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt for andre nationalister at reagerer på sådanne tilsvininger med at påberåbe sin egen uskyld ved at skrive juridiske ansvarsfraskrivelser på deres hjemmesider.
Disse nationalister fordømmer selvfølgelig vold, fordi de er kender statens overvældende magt til at udøve vold mod dem. De forsøger at undgå denne vold ved at fortælle staten: “I har ikke noget at frygte fra os. Vi er søde, harmløse små tøjdyr. Vi er tumper, som nøje overholder love, der er opdigtet, og som håndhæves, af mennesker, der vil udrydde os. Vi tror ikke, vold nogensinde bliver nødvendigt for at få os væk fra stien mod vores egen udryddelse. Vi tror, at de folkemorderiske anti-hvide politikker, blot er hæslige misforståelser. Her er vi alle godvillige – og det tror vi også de, der hersker over os er. Vi tror, at dem der igangsatte disse politikker vil overgive magten til os, hvis vi bare tager os sammen og stemmer dem ud. Og selvfølgelig, hvis vi nogensinde fik magten, kunne vi aldrig drømme om at få dem til at stå til ansvar for deres forbrydelser. Vi vil blot give dem hånden, som de gode sportsmænd, vi er, og sige “God kamp, gamle dreng. Bedre held ved stemmeurnerne næste gang.”
Når folk i vores bevægelse bliver svinet til og sat i forbindelse med terrorisme, bør vores første indskydelse være at forsvare dem, der bliver angrebet ved at påpege løgnen, hvor grundløse beskyldningerne er og den åbenlyse anti-hvide skævhed i medierne og retssystemet.
Men hvis ens første instinkt er at sige: “Jeg er imod enhver form for vold,” skriger det til himlen, at man ofrer en kammerat for at redde sin egen røv. At protestere sin uskyld, når man ikke har været beskyldt for noget minder også om dårlig samvittighed, der kun øger angrebets legitimitet. Det er ikke lederskab.
Snarere end at gå i defensiv bør ledere slå igen.
Man bør aldrig lade fjenden styre, hvordan en begivenhed bliver fortalt. Hvis du tillader, at din fjende stiller spørgsmålet: “Er nationalister fortalere for vold?”, er det ligegyldigt, hvad dit svar er. Vi taber lige meget hvad.
Det fornuftige svar er i stedet at ændre spørgsmålet, at omformulere spørgsmålet, så man sætter fjenden på anklagebænken: “Hvorfor er medierne og retssystemet så partiske overfor racebevidste hvide mennesker, at de vil drive heksejagt på os og sætte os i forbindelse med vold begået af venstreorienterede som Loughner eller ukendte gerningsmænd som bombemanden i Spokane?”
Alt andet stinker af moralsk svaghed og usikkerhed.
Det Legitime Spørgsmål om Vold
Spørgsmålet kompliceres af, at vold er et legitimt emne indenfor politisk teori og strategi, uanset hvem der benytter sig af den. Men i forbindelse med et fjendtligt samfund, bør vi være dem, der bestemmer, hvornår volden er berettiget, og os, der bestemmer debattens grænser. Ikke middelmådige mediemonsuner.
Som jeg ser det, handler politik om magt, og magt kan altid reduceres til vold eller trussel om vold. Derfor kan ingen troværdig politisk bevægelse afstå sig vold, for at give afkald på vold er at give afkald på politik.
Dette gælder selv, hvis man blot vil deltage i et politisk system, der regerer med love og giver juridiske procedurer som valg eller rigsret til at udfordre og erstatte folk ved magten.
Loven giver måske en velordnet, juridisk overdragelse af magten. Men hvad sikrer, at folk ved magten overholder loven snarere end at ignorere valgresultater, de ikke kan lide og river forfatningen i stykker, hvis de synes den er for restriktiv? I sidste ende, er det frygt for juridisk eller udenretslig gengældelse, dvs. vold.
Dårlige Argumenter Imod Vold
1. Er vold altid umoralsk?
Naturligvis ikke. De fleste mennesker kender omstændigheder, hvor vold er legitimt, og selvforsvar mod folkemord er den bedste begrundelse af alle. Se bare på staten Israel og jøder i hele verden. Jøder har stort set en moralsk blankocheck til mobning og aggression i selvforsvarets navn. Men alene mundtlig forsvar af hvide interesser bliver automatisk stemplet som had. Men hvorfor? Fordi jøderne har magt, der direkte kan tilskrives vold eller en alvorlig trussel om vold, mens vi ingen magt har.
Folk har måske en slags medfødt moral, men befolkningens moral er ikke uafhængig af magtrelationer. Befolkningen har altid stort set de samme moralske værdisæt som dem, der fører pisken. Hvis magtrelationerne ændrede sig, ville folks moralske følelser også ændres sig.
2. Er vold dårligt, fordi vi går ind for “retsstaten” imod det “barbariske” i magtpolitik?
Dette er naivt. Befolkningen er styret af lovgivningen, men det er regeringen naturligvis ikke. Vi er styret af mænd, ikke love. De mænd, der regerer, laver love der skal kontrollere resten af os. Og de mennesker, der nu regerer os laver love, der skader vores races langsigtede overlevelse.
Loven er ikke uafhængige af magtrelationerne, og magt betyder bare vold eller en troværdig trussel om vold. Loven er et biprodukt af magt. De mennesker, der har magten laver lovene. De mennesker, der ikke har magt adlyder dem. Hvis vi nationalister får magten, vil vi lave andre love. Indtil da, adlyder vi deres lovgivning, fordi de har mere magt, end vi har.
3. Er vold dårligt, fordi det vil få folk til at vende sig imod dem, der benytter sig af volden?
Igen, dette er naivt. Som jeg sagde, har folk måske en medfødt moralsk forstand, men de fleste af de moralske domme, der kommer ud af munden på dem, og som vejleder deres handlinger er formet af mennesker, der har magt.
Folk har ikke en medfødt “anti-vold”-holdning. Folk fordømmer vold mod ikke-hvide, fordi fjernsynet og aviserne fortæller dem, at det er forkert. De behøver ikke bekymre sig over det faktum, at der på en gennemsnitlig dag i USA bliver voldtaget 100 hvide kvinder af sorte mænd, fordi de holdes uvidende om dette faktum, og hvis de var klar over det, ville de holde deres mund om det af frygt for at blive stemplet som racister.
Befolkningens moral bliver dannet af folk, der har magt, og magt kan reduceres til vold eller en troværdig trussel om vold. Hvis vi nationalister havde magt, kunne vi dreje propagandaen den anden vej, og folks moralske sans ville følge med.
4. Er vold en dårlig idé, fordi det kunne give dårlig omtale?
Dette er blot en variation af punkt 3 ovenfor. Jared Taylor har aldrig, offentligt eller privat, været fortaler for vold. Det ved jeg, fordi jeg har drøftet det med ham. Men det forhindrede ham ikke fra, af løgnere, at blive “forbundet” til Jared Lee Loughner. Harold Covington skriver bøger fyldt med revolutionær vold. Men offentligt og privat går han ikke ind for vold under de nuværende forhold. Betingelserne, hvor Covington vil gå ind for vold, har lange udsigter, men det forhindrede ham ikke fra, af løgnere, at blive “forbundet” til bomben i rygsækken på Spokanes-bombemanden.
Behøver jeg virkelig at præcisere det her yderligere? Ligegyldigt hvad vi gør, uanset hvor flinke vi er, får vi aldrig god omtale fra medier eller fra en regering, der kontrolleres af vores fjender. Igen: God omtale er ikke uafhængig af magt, og vi ved alle, hvad magt er. Dem, der har magten er i stand til at fortælle løgne om os og få dem til at sidde fast hos den gennemsnitlige befolkning. Selvfølgelig har internettet til dels svækket det etablerede samfunds mediemonopol. Men tror du virkelig, når det kommer til stykket, at de vil tillade sig selv at blive “tweeted” væk fra tronen?
Hvide vil kun få god omtale, når vi har magt til at kontrollere medierne. Og vi ved alle, hvad magt er.
5. Er vold en dårlig idé, fordi staten vil anholde eller dræbe dem, der bruger den?
Skal vi aldrig bruger vold, fordi vi måske kan komme til skade? Folk, der tænker på denne måde er naturlige slaver. De mennesker, der regerer os, er naturligvis villige til at bruge vold, selv hvis de måske kunne komme til skade (eller snarere, hvis deres undersåtter kunne komme til skade), fordi det er sådan folk vinder og beholder magten.
Hvis vi nationalister var seriøse omkring at få og beholde magten, vil dem, der hersker over os naturligt konkludere, at vi også er villige til at bruge vold. Vores herskere vil ikke lade sig narre af juridiske ansvarsfraskrivelser på nationalistiske hjemmesider.
Endvidere arresterer og fængsler regeringen systemkritikere, der ikke har slået til lyd for eller begået vold. Matt Hale vil tilbringe resten af sit liv i fængsel, selv om han ikke var fortaler for vold eller begik vold. (Det var der dog en FBI-agent, der gjorde). Edgar Steele talte ikke for vold, og han begik heller ikke vold, men han vil formentlig dø i fængslet, selv om det nu er klart, at han blev falsk anklaget og dømt på baggrund af FBI-agenter og informanter.
Folkens, hvis det bliver for skræmmende for dig, er du nødt til at springe fra nu.
Lektionen Indtil Videre
Vi er pacificeret af fromme illusioner om begrænset regering, retsstaten, og fair play. Vi er dopet af religion, sex og TV. Men i sidste ende er vi styret af vold og trusler om vold.
Hvis du mener, at systemet skal udskiftes, eller radikalt revideres, eller hvis du blot mener, at vi bør smide idioterne, der kører tingene, på porten, vil vores herskere forsøge at stoppe dig. Det vil de gøre, fordi de ved, at disse ting kun vil ske over deres lig. De ved, at selv dine tanker og forhåbninger, selvom de bliver holdt skjult i dit eget kranium, bærer kimen til vold imod dem.
De vil begynde med bløde foranstaltninger: spot, skyr, job diskrimination, og lignende. Men hvis du fortsætter, og hvis du udgør en troværdig trussel, så vil de arbejde sig op til barskere metoder. Det har altid været tilfældet. Amerika blev grundlagt af vold, udvidet med vold, holdt sammen af vold, styret af vold, og eksporterer dens vold over hele kloden. (Dette er efterhånden det eneste vi eksporterer.)
At være naiv eller blot foregive at være naiv om naturen ved politik og de mennesker, der regerer os vil ikke frelse dig. Naivitet vil sikkert bare få dig i flere problemer.
En Pålidelig Fornægtelse af Vold
Blot verbale ansvarsfraskrivelser mod vold er dumme og meningsløse. Hvis nationalistiske grupper og enkeltpersoner ønsker at afvise vold på en troværdig måde, så bør de rense deres rækker for psykisk unormale mennesker. Den slags, der flipper ud og går amok med et automatvåben.
Nationalister har, på trods af vores erklærede elitære indstilling, en tendens til at være meget, meget overbærende overfor psykisk sygdom. Måske er det fordi vi ved, at det etablerede samfund tegner os alle som galninge, så kan vi have svært ved at adskille virkelighed fra mediefantasi. Men vi skal kunne adskille de to ting. Nationalister ville være mere vanvittige, hvis vi ikke blev deprimeret fra tid til anden i betragtning af, hvor virkeligt deprimerende vores situation er. Men ingen seriøs bevægelse kan tillade sig at stole på mennesker med alvorlige psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser som skizofreni, manisk depression, paranoia, narcissisme, osv.
Vi kan have medfølelse eller føle hengivenhed for sådanne mennesker. De kan have talenter og penge. De ønsker måske at gøre deres del for sagen. Der er ingen grund til at være ondskabsfulde overfor dem. Men vi kan ikke tillade os at blive afhænge af dem, langt mindre placere dem i tillidsposter og give dem ansvar.
Hvorfor Vold er en Dårlig Idé for Nationalister
Mine venner vil uden tvivl fortolke følgende som en simpel rationalisering for den patologiske sarthed fra en voksen mand, der stadig holder sig for øjnene, når der sker noget voldsomt på skærmen. Men hør nu mine argumenter. Jeg synes selv, de er fornuftige.
1. Vold er Nyttesløs.
Hvis vi sætter alle overvejelser om moral og lovlighed til side og udelukkende beregner styrker og mulige resultater, er vold mod systemet helt forgæves. Jo, frie mænd tager visse risici. Men kun fjolser springer ud i slagsmål, de aldrig vil kunne vinde.
Som jeg aldrig bliver træt af at minde jer om, så er vi nationalister er en lille, foragtet minoritet uden stemme eller magt. Vi er dårligt finansieret, dårligt organiseret og dårligt ledet. Vores fjender styrer både de største propagandamaskiner og historiens gang. Vi kan ikke slå dem med vold. Faktisk har vores fjender brug for at vi begår vold. De lever af vores vold, hvilket er grunden til, at de fremstiller vold, de kan give os skylden for.
Vold er nytteløst. Ikke blot fordi fjenden kan fange og straffe gerningsmændene men endnu mere, fordi de kan styre, hvordan folk opfatter og reagerer på vores handlinger. Fjenden kan tildele mening og moral til vores handlinger. Vi vil aldrig blive set som frihedskæmpere eller romantiske fredløse eller heroiske martyrer. Vi vil blive set som tosser, sadister, nihilister og terrorister-og desværre med en del retfærdighed.
Vi har allerede nok martyrer. Vi har ikke brug for flere. Og et martyrium udretter ikke noget, når fjenden bestemmer dens betydning. Yukio Mishimas død betød noget i Japan, hvor samurai-traditionen stadig er stærk. Her ville han blive stemplet som tosse og en taber, og det ville sidde fast i folks bevidsthed.
2. Vold er Heldigvis Unødvendig.
Politik handler om magt, og magt reduceres til vold eller truslen herom. Men hvad nu hvis det er for tidligt for politik? Nærmere bestemt, hvad hvis det er for sent at reformere systemet og for til tidligt at erstatte det?
Så har nationalister har brug for at fokusere på metapolitik, nærmere bestem (1) den intellektuelle udvikling og kulturelle udbredelse af vores verdensbillede og (2) at opbygge et nationalistisk fællesskab-et fællesskab, der er velhavende, kraftfuldt, robust, og dedikeret til perfektion og styrkelse af fællesskabets medlemmer; et fællesskab, der stræber efter at blive grundlaget for en fremtidig Hvid Republik.
Denne fremgangsmåde er gyldig, selv om det nuværende system kunne forventes at forblive stærk i den nærmeste fremtid. I så fald ville vores samfund simpelthen blive nødt til at blive meget stor og meget stærk for at kunne blive en politisk udfordring overfor systemet.
Men heldigvis er der al mulig grund til at tro, at systemet er i stejl og uigenkaldelig tilbagegang. Intet varer evigt, især ikke et samfund, der overtræder alle naturens love. Jeg ved ikke, hvornår systemet vil fejle, men det vil næsten helt sikkert være inden for de fleste læseres levetid. Helt ærligt, er der noget, vi nationalister kunne gøre for at ødelægge systemet hurtigere end vores nuværende herskere? Helt ærligt er min største frygt, at systemet vil kollapse for tidligt, længe før vores fællesskab er stærk nok til at skabe et hvidt hjemland.
Vi er for få og for spredte. Vi er stemme- og magtesløse. Systemet er stort og kraftfuld, men det ødelægger sig selv. Tiden kan være kort, måske har vi kun et par årtier tilbage. Så vi nødt til at fokusere vores tid, energi og ressourcer, ikke på at ødelægge systemet, men på at skabe et alternativ. Men det kræver disciplin til ikke at spilde vores liv og ressourcer på for tidlige og forgæves konfrontationer med et system af fuld styrke.
3. Magt er ikke alt.
Igennem dette essay har jeg understreget vigtigheden af magt. I politik er magt vigtigere end lovlighed, den offentlige mening eller moralske følelser, fordi magthaverne skabe love og former folks meninger, herunder deres moralske holdninger. De har magt og det har vi ikke. Så længe dette fortsætter, vil de være i stand til at gøre hvad de vil med os.
Men magt er ikke alt. Sandheden gælder også. Der er moralske holdninger, og der er moralske sandheder. Der er menneskernes love, og der er naturens love. (Selvom Machiavelli havde ret, da han observerede, at ubevæbnede profeter altid mislykkes; kun de væbnede profeter lykkes.)
Som traditionalist, tror jeg på, at sandheden i sidste ende er en kilde til magt, at sandheden gør stærk, og at løgnen svækker. At en civilisation løftes, når den er i harmoni med sandheden, virkeligheden, naturen og livskraften. En civilisation er i nedgang, når den fjerner sig fra dem. Som Spengler påpeger, får et samfund, som et individ, den største rigdom og magt, når det er over toppen og livskraften er døende i det.
Vi har sandhed, men ingen magt. De har magt, men ingen sandhed. Livskraften stiger i os, alt imens den ebber ud i dem, for de har overtrådt naturens love. Vores magt vil vokse i kraft med, at deres magt aftager. Så en dag vil komme, hvor vi kan tage spørgsmålet om vold op. Men i dag er spørgsmålet lukket.
Om Vold
English original here
Forfatterens Note:
Det følgende essay er en omarbejdelse af to tidligere essays, der bliver gengivet i min kommende bog, New Right vs. Old Right. Jeg udgiver dette essay nu, da det kan ses som en efterfølger til mit seneste essay “Premature Populism.”
Hvad angår spørgsmålet om vold, bør vi nationalister kræve både moralsk styrke og intellektuel klarhed fra vores ledere.
Det Falske Spørgsmål om Vold
Disse overvejelser om vold blev fremprovokeret af to begivenheder i januar 2011. Først var der det helt igennem fabrikerede forsøg på at knytte American Renaissance sammen med Jareds Lee Loughners masseskydning i Tuscon, Arizona d. 8. januar.. Den anden falske beskyldning var det lige så grundløse forsøg på at knytte Harold Covingtons ”Northwest Front” sammen med bomben, der var placeret langs ruten ved Martin Luther King Day-paraden i Spokane, Washington d. 17. januar. Bomben blev sikkert desarmeret og Kevin Harpham, som ikke havde nogen tilknytning til Covington, blev til sidst anholdt og dømt.
Jared Taylor svar til angrebet på American Renaissance var helt på sin plads. Han påpegede, at det ingen forbindelse havde til virkeligheden, og at omtalen af American Renaissance var forkert. Det var også passende for Harold Covington at reagere på de forsøg, der blev gjort for at tilsvine ham.
Men jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt for andre nationalister at reagerer på sådanne tilsvininger med at påberåbe sin egen uskyld ved at skrive juridiske ansvarsfraskrivelser på deres hjemmesider.
Disse nationalister fordømmer selvfølgelig vold, fordi de er kender statens overvældende magt til at udøve vold mod dem. De forsøger at undgå denne vold ved at fortælle staten: “I har ikke noget at frygte fra os. Vi er søde, harmløse små tøjdyr. Vi er tumper, som nøje overholder love, der er opdigtet, og som håndhæves, af mennesker, der vil udrydde os. Vi tror ikke, vold nogensinde bliver nødvendigt for at få os væk fra stien mod vores egen udryddelse. Vi tror, at de folkemorderiske anti-hvide politikker, blot er hæslige misforståelser. Her er vi alle godvillige – og det tror vi også de, der hersker over os er. Vi tror, at dem der igangsatte disse politikker vil overgive magten til os, hvis vi bare tager os sammen og stemmer dem ud. Og selvfølgelig, hvis vi nogensinde fik magten, kunne vi aldrig drømme om at få dem til at stå til ansvar for deres forbrydelser. Vi vil blot give dem hånden, som de gode sportsmænd, vi er, og sige “God kamp, gamle dreng. Bedre held ved stemmeurnerne næste gang.”
Når folk i vores bevægelse bliver svinet til og sat i forbindelse med terrorisme, bør vores første indskydelse være at forsvare dem, der bliver angrebet ved at påpege løgnen, hvor grundløse beskyldningerne er og den åbenlyse anti-hvide skævhed i medierne og retssystemet.
Men hvis ens første instinkt er at sige: “Jeg er imod enhver form for vold,” skriger det til himlen, at man ofrer en kammerat for at redde sin egen røv. At protestere sin uskyld, når man ikke har været beskyldt for noget minder også om dårlig samvittighed, der kun øger angrebets legitimitet. Det er ikke lederskab.
Snarere end at gå i defensiv bør ledere slå igen.
Man bør aldrig lade fjenden styre, hvordan en begivenhed bliver fortalt. Hvis du tillader, at din fjende stiller spørgsmålet: “Er nationalister fortalere for vold?”, er det ligegyldigt, hvad dit svar er. Vi taber lige meget hvad.
Det fornuftige svar er i stedet at ændre spørgsmålet, at omformulere spørgsmålet, så man sætter fjenden på anklagebænken: “Hvorfor er medierne og retssystemet så partiske overfor racebevidste hvide mennesker, at de vil drive heksejagt på os og sætte os i forbindelse med vold begået af venstreorienterede som Loughner eller ukendte gerningsmænd som bombemanden i Spokane?”
Alt andet stinker af moralsk svaghed og usikkerhed.
Det Legitime Spørgsmål om Vold
Spørgsmålet kompliceres af, at vold er et legitimt emne indenfor politisk teori og strategi, uanset hvem der benytter sig af den. Men i forbindelse med et fjendtligt samfund, bør vi være dem, der bestemmer, hvornår volden er berettiget, og os, der bestemmer debattens grænser. Ikke middelmådige mediemonsuner.
Som jeg ser det, handler politik om magt, og magt kan altid reduceres til vold eller trussel om vold. Derfor kan ingen troværdig politisk bevægelse afstå sig vold, for at give afkald på vold er at give afkald på politik.
Dette gælder selv, hvis man blot vil deltage i et politisk system, der regerer med love og giver juridiske procedurer som valg eller rigsret til at udfordre og erstatte folk ved magten.
Loven giver måske en velordnet, juridisk overdragelse af magten. Men hvad sikrer, at folk ved magten overholder loven snarere end at ignorere valgresultater, de ikke kan lide og river forfatningen i stykker, hvis de synes den er for restriktiv? I sidste ende, er det frygt for juridisk eller udenretslig gengældelse, dvs. vold.
Dårlige Argumenter Imod Vold
1. Er vold altid umoralsk?
Naturligvis ikke. De fleste mennesker kender omstændigheder, hvor vold er legitimt, og selvforsvar mod folkemord er den bedste begrundelse af alle. Se bare på staten Israel og jøder i hele verden. Jøder har stort set en moralsk blankocheck til mobning og aggression i selvforsvarets navn. Men alene mundtlig forsvar af hvide interesser bliver automatisk stemplet som had. Men hvorfor? Fordi jøderne har magt, der direkte kan tilskrives vold eller en alvorlig trussel om vold, mens vi ingen magt har.
Folk har måske en slags medfødt moral, men befolkningens moral er ikke uafhængig af magtrelationer. Befolkningen har altid stort set de samme moralske værdisæt som dem, der fører pisken. Hvis magtrelationerne ændrede sig, ville folks moralske følelser også ændres sig.
2. Er vold dårligt, fordi vi går ind for “retsstaten” imod det “barbariske” i magtpolitik?
Dette er naivt. Befolkningen er styret af lovgivningen, men det er regeringen naturligvis ikke. Vi er styret af mænd, ikke love. De mænd, der regerer, laver love der skal kontrollere resten af os. Og de mennesker, der nu regerer os laver love, der skader vores races langsigtede overlevelse.
Loven er ikke uafhængige af magtrelationerne, og magt betyder bare vold eller en troværdig trussel om vold. Loven er et biprodukt af magt. De mennesker, der har magten laver lovene. De mennesker, der ikke har magt adlyder dem. Hvis vi nationalister får magten, vil vi lave andre love. Indtil da, adlyder vi deres lovgivning, fordi de har mere magt, end vi har.
3. Er vold dårligt, fordi det vil få folk til at vende sig imod dem, der benytter sig af volden?
Igen, dette er naivt. Som jeg sagde, har folk måske en medfødt moralsk forstand, men de fleste af de moralske domme, der kommer ud af munden på dem, og som vejleder deres handlinger er formet af mennesker, der har magt.
Folk har ikke en medfødt “anti-vold”-holdning. Folk fordømmer vold mod ikke-hvide, fordi fjernsynet og aviserne fortæller dem, at det er forkert. De behøver ikke bekymre sig over det faktum, at der på en gennemsnitlig dag i USA bliver voldtaget 100 hvide kvinder af sorte mænd, fordi de holdes uvidende om dette faktum, og hvis de var klar over det, ville de holde deres mund om det af frygt for at blive stemplet som racister.
Befolkningens moral bliver dannet af folk, der har magt, og magt kan reduceres til vold eller en troværdig trussel om vold. Hvis vi nationalister havde magt, kunne vi dreje propagandaen den anden vej, og folks moralske sans ville følge med.
4. Er vold en dårlig idé, fordi det kunne give dårlig omtale?
Dette er blot en variation af punkt 3 ovenfor. Jared Taylor har aldrig, offentligt eller privat, været fortaler for vold. Det ved jeg, fordi jeg har drøftet det med ham. Men det forhindrede ham ikke fra, af løgnere, at blive “forbundet” til Jared Lee Loughner. Harold Covington skriver bøger fyldt med revolutionær vold. Men offentligt og privat går han ikke ind for vold under de nuværende forhold. Betingelserne, hvor Covington vil gå ind for vold, har lange udsigter, men det forhindrede ham ikke fra, af løgnere, at blive “forbundet” til bomben i rygsækken på Spokanes-bombemanden.
Behøver jeg virkelig at præcisere det her yderligere? Ligegyldigt hvad vi gør, uanset hvor flinke vi er, får vi aldrig god omtale fra medier eller fra en regering, der kontrolleres af vores fjender. Igen: God omtale er ikke uafhængig af magt, og vi ved alle, hvad magt er. Dem, der har magten er i stand til at fortælle løgne om os og få dem til at sidde fast hos den gennemsnitlige befolkning. Selvfølgelig har internettet til dels svækket det etablerede samfunds mediemonopol. Men tror du virkelig, når det kommer til stykket, at de vil tillade sig selv at blive “tweeted” væk fra tronen?
Hvide vil kun få god omtale, når vi har magt til at kontrollere medierne. Og vi ved alle, hvad magt er.
5. Er vold en dårlig idé, fordi staten vil anholde eller dræbe dem, der bruger den?
Skal vi aldrig bruger vold, fordi vi måske kan komme til skade? Folk, der tænker på denne måde er naturlige slaver. De mennesker, der regerer os, er naturligvis villige til at bruge vold, selv hvis de måske kunne komme til skade (eller snarere, hvis deres undersåtter kunne komme til skade), fordi det er sådan folk vinder og beholder magten.
Hvis vi nationalister var seriøse omkring at få og beholde magten, vil dem, der hersker over os naturligt konkludere, at vi også er villige til at bruge vold. Vores herskere vil ikke lade sig narre af juridiske ansvarsfraskrivelser på nationalistiske hjemmesider.
Endvidere arresterer og fængsler regeringen systemkritikere, der ikke har slået til lyd for eller begået vold. Matt Hale vil tilbringe resten af sit liv i fængsel, selv om han ikke var fortaler for vold eller begik vold. (Det var der dog en FBI-agent, der gjorde). Edgar Steele talte ikke for vold, og han begik heller ikke vold, men han vil formentlig dø i fængslet, selv om det nu er klart, at han blev falsk anklaget og dømt på baggrund af FBI-agenter og informanter.
Folkens, hvis det bliver for skræmmende for dig, er du nødt til at springe fra nu.
Lektionen Indtil Videre
Vi er pacificeret af fromme illusioner om begrænset regering, retsstaten, og fair play. Vi er dopet af religion, sex og TV. Men i sidste ende er vi styret af vold og trusler om vold.
Hvis du mener, at systemet skal udskiftes, eller radikalt revideres, eller hvis du blot mener, at vi bør smide idioterne, der kører tingene, på porten, vil vores herskere forsøge at stoppe dig. Det vil de gøre, fordi de ved, at disse ting kun vil ske over deres lig. De ved, at selv dine tanker og forhåbninger, selvom de bliver holdt skjult i dit eget kranium, bærer kimen til vold imod dem.
De vil begynde med bløde foranstaltninger: spot, skyr, job diskrimination, og lignende. Men hvis du fortsætter, og hvis du udgør en troværdig trussel, så vil de arbejde sig op til barskere metoder. Det har altid været tilfældet. Amerika blev grundlagt af vold, udvidet med vold, holdt sammen af vold, styret af vold, og eksporterer dens vold over hele kloden. (Dette er efterhånden det eneste vi eksporterer.)
At være naiv eller blot foregive at være naiv om naturen ved politik og de mennesker, der regerer os vil ikke frelse dig. Naivitet vil sikkert bare få dig i flere problemer.
En Pålidelig Fornægtelse af Vold
Blot verbale ansvarsfraskrivelser mod vold er dumme og meningsløse. Hvis nationalistiske grupper og enkeltpersoner ønsker at afvise vold på en troværdig måde, så bør de rense deres rækker for psykisk unormale mennesker. Den slags, der flipper ud og går amok med et automatvåben.
Nationalister har, på trods af vores erklærede elitære indstilling, en tendens til at være meget, meget overbærende overfor psykisk sygdom. Måske er det fordi vi ved, at det etablerede samfund tegner os alle som galninge, så kan vi have svært ved at adskille virkelighed fra mediefantasi. Men vi skal kunne adskille de to ting. Nationalister ville være mere vanvittige, hvis vi ikke blev deprimeret fra tid til anden i betragtning af, hvor virkeligt deprimerende vores situation er. Men ingen seriøs bevægelse kan tillade sig at stole på mennesker med alvorlige psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser som skizofreni, manisk depression, paranoia, narcissisme, osv.
Vi kan have medfølelse eller føle hengivenhed for sådanne mennesker. De kan have talenter og penge. De ønsker måske at gøre deres del for sagen. Der er ingen grund til at være ondskabsfulde overfor dem. Men vi kan ikke tillade os at blive afhænge af dem, langt mindre placere dem i tillidsposter og give dem ansvar.
Hvorfor Vold er en Dårlig Idé for Nationalister
Mine venner vil uden tvivl fortolke følgende som en simpel rationalisering for den patologiske sarthed fra en voksen mand, der stadig holder sig for øjnene, når der sker noget voldsomt på skærmen. Men hør nu mine argumenter. Jeg synes selv, de er fornuftige.
1. Vold er Nyttesløs.
Hvis vi sætter alle overvejelser om moral og lovlighed til side og udelukkende beregner styrker og mulige resultater, er vold mod systemet helt forgæves. Jo, frie mænd tager visse risici. Men kun fjolser springer ud i slagsmål, de aldrig vil kunne vinde.
Som jeg aldrig bliver træt af at minde jer om, så er vi nationalister er en lille, foragtet minoritet uden stemme eller magt. Vi er dårligt finansieret, dårligt organiseret og dårligt ledet. Vores fjender styrer både de største propagandamaskiner og historiens gang. Vi kan ikke slå dem med vold. Faktisk har vores fjender brug for at vi begår vold. De lever af vores vold, hvilket er grunden til, at de fremstiller vold, de kan give os skylden for.
Vold er nytteløst. Ikke blot fordi fjenden kan fange og straffe gerningsmændene men endnu mere, fordi de kan styre, hvordan folk opfatter og reagerer på vores handlinger. Fjenden kan tildele mening og moral til vores handlinger. Vi vil aldrig blive set som frihedskæmpere eller romantiske fredløse eller heroiske martyrer. Vi vil blive set som tosser, sadister, nihilister og terrorister-og desværre med en del retfærdighed.
Vi har allerede nok martyrer. Vi har ikke brug for flere. Og et martyrium udretter ikke noget, når fjenden bestemmer dens betydning. Yukio Mishimas død betød noget i Japan, hvor samurai-traditionen stadig er stærk. Her ville han blive stemplet som tosse og en taber, og det ville sidde fast i folks bevidsthed.
2. Vold er Heldigvis Unødvendig.
Politik handler om magt, og magt reduceres til vold eller truslen herom. Men hvad nu hvis det er for tidligt for politik? Nærmere bestemt, hvad hvis det er for sent at reformere systemet og for til tidligt at erstatte det?
Så har nationalister har brug for at fokusere på metapolitik, nærmere bestem (1) den intellektuelle udvikling og kulturelle udbredelse af vores verdensbillede og (2) at opbygge et nationalistisk fællesskab-et fællesskab, der er velhavende, kraftfuldt, robust, og dedikeret til perfektion og styrkelse af fællesskabets medlemmer; et fællesskab, der stræber efter at blive grundlaget for en fremtidig Hvid Republik.
Denne fremgangsmåde er gyldig, selv om det nuværende system kunne forventes at forblive stærk i den nærmeste fremtid. I så fald ville vores samfund simpelthen blive nødt til at blive meget stor og meget stærk for at kunne blive en politisk udfordring overfor systemet.
Men heldigvis er der al mulig grund til at tro, at systemet er i stejl og uigenkaldelig tilbagegang. Intet varer evigt, især ikke et samfund, der overtræder alle naturens love. Jeg ved ikke, hvornår systemet vil fejle, men det vil næsten helt sikkert være inden for de fleste læseres levetid. Helt ærligt, er der noget, vi nationalister kunne gøre for at ødelægge systemet hurtigere end vores nuværende herskere? Helt ærligt er min største frygt, at systemet vil kollapse for tidligt, længe før vores fællesskab er stærk nok til at skabe et hvidt hjemland.
Vi er for få og for spredte. Vi er stemme- og magtesløse. Systemet er stort og kraftfuld, men det ødelægger sig selv. Tiden kan være kort, måske har vi kun et par årtier tilbage. Så vi nødt til at fokusere vores tid, energi og ressourcer, ikke på at ødelægge systemet, men på at skabe et alternativ. Men det kræver disciplin til ikke at spilde vores liv og ressourcer på for tidlige og forgæves konfrontationer med et system af fuld styrke.
3. Magt er ikke alt.
Igennem dette essay har jeg understreget vigtigheden af magt. I politik er magt vigtigere end lovlighed, den offentlige mening eller moralske følelser, fordi magthaverne skabe love og former folks meninger, herunder deres moralske holdninger. De har magt og det har vi ikke. Så længe dette fortsætter, vil de være i stand til at gøre hvad de vil med os.
Men magt er ikke alt. Sandheden gælder også. Der er moralske holdninger, og der er moralske sandheder. Der er menneskernes love, og der er naturens love. (Selvom Machiavelli havde ret, da han observerede, at ubevæbnede profeter altid mislykkes; kun de væbnede profeter lykkes.)
Som traditionalist, tror jeg på, at sandheden i sidste ende er en kilde til magt, at sandheden gør stærk, og at løgnen svækker. At en civilisation løftes, når den er i harmoni med sandheden, virkeligheden, naturen og livskraften. En civilisation er i nedgang, når den fjerner sig fra dem. Som Spengler påpeger, får et samfund, som et individ, den største rigdom og magt, når det er over toppen og livskraften er døende i det.
Vi har sandhed, men ingen magt. De har magt, men ingen sandhed. Livskraften stiger i os, alt imens den ebber ud i dem, for de har overtrådt naturens love. Vores magt vil vokse i kraft med, at deres magt aftager. Så en dag vil komme, hvor vi kan tage spørgsmålet om vold op. Men i dag er spørgsmålet lukket.